Dagtilbudsleder efter smitteudbrud: ”Vi brugte allerede tiltagene”

Daginstitutioner i Horsens Midtby brugte allerede de tiltag, der trådte i kraft i december 2021, da nyt smitteudbrud ramte Horsens. 

Af Anton Pallisgaard-Olesen

Det høje smittetryk i Danmark rammer især pædagoger på daginstitutioner rundt om i landet. I Horsens Kommune trådte der tiltag til den 2. december 2021, som blandt andet skulle forsøge at hjælpe daginstitutioner med at stoppe smitten blandt medarbejderne. 

Tiltagene handlede blandt andet om, at børnene skulle holdes indenfor egne grupper, og børnene skulle afleveres og hentes udendørs. 

Her næsten to måneder efter tiltagene trådte i kraft, fortæller dagtilbudsleder i Horsens Midtby, Dorthe Rask, at daginstitutionerne i dagtilbuddet aldrig var stoppet med at benytte sig af disse tiltag. De gjorde det også i perioder, hvor smitten var lav. Derfor har der heller ikke været de store ændringer i medarbejdernes og forældrenes adfærd, da tiltagene for at forebygge smitten blev genindført. 

”Forældrene har mundbind på, og vi holder møder over Teams,” fortæller Dorthe Rask. 

Horsens Kommune gjorde brug af tiltagene i dagsinstitutionerne tilbage i december 2021, da smitten steg til 400 smittede ud af 100.000 personer. 

Forældrene har været en stor hjælp

Ifølge Dorthe Rask er det ikke tiltagene, der har hjulpet med, at de ikke har haft nedlukninger, men derimod noget helt andet. 

”Det vigtige her er, at forældrene har vist så stor hjælpsomhed i de institutioner, hvor der har været høj smitte.”

Dorthe Rask nævner, at det har hjulpet på presset for pædagogerne, at forældrene kunne hente børnene tidligere.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut var der 3651 nye smittede i Horsens Kommune d. 24. januar 2022. 

Fakta boks: Udsnit af anbefalinger til tiltag ved høj lokal smitte

Gælder for alle borgere i området Det anbefales, at alle lader sig teste og bliver vaccineret. 
På tværs af nedenstående områder Opfordring om skærpet fokus på at efterleve Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger og vejledninger om forebyggelse og håndtering af smittespredning af COVID-19. 
Dagtilbud mv. Opfordring om, at dagtilbud indendørs tilrettelægges, så børnene så vidt muligt holder sig inden for egen stue eller tilsvarende gruppeinddelingOpfordring om, at aflevering og afhentning af børn foregår udendørs, hvis muligt. 

Kilde: coronasmitte.dk