Horsens Kommune har fået et klimaudvalg. Men hvordan kan kommunen være med til at rykke på den grønne omstilling?
Af Kristoffer Nørager
Der er næppe meget tvivl om, at klimaforandringer er et af tidens største politiske emner. Byrådspolitikerne i Horsens Kommune har eksplicit taget dagsordenen til sig og omdøbt det tidligere Teknik- og Miljøudvalg til det mundrette Natur-, Bæredygtigheds- og Klimaudvalget.
Klimaindsatser skal i højsædet i udvalget, forstås. Den nyslåede byrådspolitiker Rikke Christensen (RV) er blevet formand for udvalget, og for hende er dagsordenen klar:
”Alle vores svar på spørgsmålene er el. Derfor er vi nødt til at forholde os til, hvordan vi producerer strøm.”
Fællesskabstanken
Rikke Christensen nævner vindmøller og solcelleanlæg som en del af løsningen til at producere grøn strøm, selvom hun medgiver, at det er et betændt emne. Det er for eksempel en notorisk svær opgave for kommuner at finde steder at opsætte vindmøller, fordi de borgere, der bor tæt på dem, generes af støj. Men Rikke Christensen har et bud på løsningen:
”Jeg vil rigtig gerne arbejde med fællesskabstanken. Det skal være på folkeaktier, at man opretter et solcelleanlæg eller opsætter vindmøller; at det bliver et projekt for de borgere, der bor ved solcelleanlæggene eller vindmøllerne.
Rikke Christensen foreslår, at der kunne være en økonomisk gulerod for dem, der bor tæt ved vindmøllerne, men understreger, at det også er nødvendigt, at de involverede borgere har lyst til at yde en indsats for klimaet:
Jo mere energi, der kommer fra vindmøller og solcelleanlæg, jo billigere bliver deres egne boliger opvarmet. Og blev der noget overskudsenergi, man kunne sende ind i energinettet, så var der faktisk også en indkomst. De, der havde bøvlet med vindmøllerne, kunne få en økonomisk gevinst ud af det. Samtidig kunne man få en feel-good fornemmelse i forhold til at gøre noget godt for klimaet.”
En kommunal forpligtelse
Horsens er en vækstkommune og har udsigt til at blive ved med at være det, så der er brug for nye byområder. Rikke Christensen peger derfor på byudvikling som et godt sted at starte, når hun skal ud at forhandle med de andre partier for at få sine idéer på den kommunale dagsorden. Og ifølge det radikale byrådsmedlem er der håb for klimadagsordenen at hente i byrådet:
”Det er vigtigt, at de nye byområder bliver lavet, så både vejnet, dagsinstitutioner og skoler kan følge med væksten i befolkningsantallet – og at man tager hensyn til naturen, når man bygger. Det er der mange, der har ment noget positivt om i valgkampen – selvfølgelig med forskellige vægtninger af, hvad der vigtigst,” siger Rikke Christensen.
I det horsensianske byråd kan politikerne forhandle vidt og bredt om, hvad der er vigtigst, men giver det overhovedet mening at forsøge at redde klimaet ude i kommunerne? Det mener Rikke Christensen, selvom hun tager forbehold for, at der også må landspolitiske tiltag til:
”CO2-afgiften bliver gamechangeren. Men vi har stadig en forpligtelse som kommune til at gøre noget. Og nogle gange er det faktisk landspolitikerne, der handler senest. Det kan motivere nogle landspolitiske beslutninger, hvis man gør noget kommunalt.”