BladFolket får første mandlige chefredaktør

Foto: Line Sophie Sand

BladFolket skriver historie med den første mandlige chefredaktør i mediets levetid. Den nye chefredaktør, Mads Jespersen, tiltræder stillingen allerede i dag.

Af: Mads Jespersen

Det horsensianske medie, BladFolket, har indtil nu kun haft kvindelige chefredaktører, men fra i dag af bliver dette lavet om. Mads Jespersen kommer fremadrettet til at være den, der skal sikre, at mediet fortsat skal have en dyb og præcis finger på Horsens’ puls.  

Den aftrædende chefredaktør, Line Sophie Sand, stopper efter én god dag i stillingen, hvor hun virkelig følte, at hun gjorde en forskel for borgerne i Horsens Kommune.

”Det er en piedestal, jeg skal ned fra, hvilket jeg aldrig bryder mig om, men jeg har brug for nye udfordringer.”, siger Line Sophie Sand og fortsætter: ”Jeg havde et godt indtryk af, hvad horsensianerne skulle bede om, og derfor er det selvfølgelig med sørgmodighed, at jeg aftræder stillingen – men jeg er sikker på, at Mads har godt styr på det.”.

Mads Jespersen mener bestemt også, at han er klar til at tage ansvaret på sig som den nye chefredaktør.

”Jeg er selv opvokset i en mellemstor by, hvor jeg virkelig værdsatte de gode lokale nyheder. Derfor vil jeg også mene, at jeg ved, hvad horsensianerne har brug for.”, fortæller Mads Jespersen.

BladFolket konkurrerer hver eneste dag med de to andre lokale medier i kommunen, JP Horsens og Horsens Folkeblad, om at udkomme med kommunens breaking news.

OBS: BladFolket tager ikke ansvar for nepotisme.